Bekræftet: Nygifte Märtha Louise er med

Prinsessen deltager ved arrangement på slottet sammen med kong Harald og dronning Sonja 

Offentliggjort

Norske prinsesse Märtha Louise, der netop er blevet gift, frasagde sig tilbage i 2022 alle sine officielle, kongelig pligter. 

Hun har dog stadig et enkelt job, hvor hun fortsat med god samvittighed kan benytte sin royale titel.

Har stadig sin fond

Prinsessen har nemlig beholdt sin velgørenhedsfond, Prinsesse Märtha Louises Fond, der har til formål at støtte organisationer, som arbejder med børn, der lider af funktionsnedsættelse.

Og som formand for fonden er hun med, når dens bestyrelse i dag holder møde på slottet i Oslo og efterfølgende skal spise frokost med kong Harald og dronning Sonja. 

Bekræftet af hoffet

Det bekræfter hoffets kommunikationschef Guri Varpe overfor Dagbladet.

- Prinsesse Märtha Louise fortsatte som bestyrelsesformand for Prinsesse Märtha Louises Fond, efter hun frasagde sig sine officielle hverv for kongehuset. Hun deltager derfor i bestyrelsesmødet og den efterfølgende frokost for bestyrelsen, siger Guri Varpe.

Prinsesse Märtha Louise ses her sammen med sin amerikanske mand Durek Verrett. Parret blev gift ved et storslået bryllup i idylliske Geiranger den 31. august.
Powered by Labrador CMS