Benedikte har også noget at fejre
Der er lagt op til masser af festlige stunder i kongefamilien i april
Der er lagt op til en festlig april for kongefamilien.
Onsdag den 16. fylder dronning Magrete 85 år og det bliver markeret med en koncert af Den Kongelige Livgardes Musikkorps i Indre Slotsgård på Fredensborg Slot under overværelse af fødselaren og andre fra den kongelige familie.
Efterfølgende bliver dronningen fejret ved et privat arrangement med familien, venner og repræsentanter fra hoffet indenfor slottets mure.
Isabella bliver myndig
Og den 21. april fylder prinsesse Isabella 18 år og bliver således myndig.
Hun vil blive fejret ved officielle arrangementer i Aarhus og København henholdsvis den 11. og den 15. april - og garanteret også privat af familie og venner på selve dagen.
Benedikte fylder 81
Men der er yderlig et kongeligt familiemedlem, der har fødselsdag i samme måned.
Tirsdag den 29. april fylder prinsesse Benedikte 81 år.
Hvordan hun skal fejres, er der ikke blevet meldt noget ud om.
