Blodigt ritual: Her sætter Kate grænsen

Står det til prinsessen kommer det aldrig til at overgå hendes børn

Offentliggjort

Prinsesse Kate insisterer ifølge en ny bog, 'Yes Ma'am: The Secret Life of Royal Servants' af den royale forfatter Tom Quinn, på, at hendes børn aldrig kommer til at deltage i et særligt gammelt og blodigt ritual. 

Nemlig en tradition, der indebærer, at unge kongelige, når de begynder at gå på jagt, får deres ansigter smurt ind i blod fra deres første bytte. 

Har sat foden ned

Men her står prinsessen simpelthen af. 

- Kate har sat foden ned. Hendes børn skal ikke deltage i denne blodige tradition, skriver Tom Quinn ifølge Daily Mail i bogen. 

En del af den kongelige historie

Traditionen er en del af den kongelige families historie og såvel kong Charles som hans sønner, prins William og prins Harry, har ifølge Tom Quinn prøvet det.  

Prins Harry beskriver i øvrigt selv i sin bog 'Spare', hvordan han som 15-årig var igennem ritualet, efter have skudt sin første hjort på Balmoral i Skotland.

Prinsesse Kate
Powered by Labrador CMS