Carl Gustaf hædrer legender
ABBA er blandt kongens særligt udvalgte
I år er det 50 år siden, den svenske supergruppe ABBA strøg helt til tops ved Det Europæiske Melodi Grand Prix med nummeret 'Waterloo'.
Og siden så gruppens medlemmer, Björn Ulvaeus, Benny Andersson, Anni-Frid Lyngstad og Agneta Fältskog, sig aldrig tilbage.
De bragede igennem på den internationale musikscene.
Kongelig anerkendelse
Nu kan ABBA medlemmerne så se frem til kongelig anerkendelse for deres bedrifter.
De er nemlig at finde på kong Carl Gustafs liste over svenskere, der ved et arrangement den 31. maj bliver hædret med en kongelig orden for 'En exceptionel indsats' for Sverige.
Det oplyser hoffet ifølge Expressen i en pressemeddelelse
En særlig titel
Helt præcis vil Björn Ulvaeus, Benny Andersson, Anni-Frid Lyngstad og Agneta Fältskog alle blive udnævnt til 'Kommandør af Vasaordenens Første Klasse'.
Det fremgår også, at de modtager hæderen for 'En enestående indsats i svensk og internationalt musikliv'.