Carl Gustaf og Silvia dybt rystet

Nu reagerer kongeparret på den frygtelige hændelse

Offentliggjort

Lørdag indtraf der en alvorlig ulykke på pladsen foran slottet i Stockholm, hvor det svenske kongepar bor.

En af de garder, der passer på kongeparret, blev spiddet i hovedet af bajonetten på sit gevær i forbindelse med et fald på slotspladsen.

Kongeparret reagerer 

Nu har et dybt rystet svensk kongepar så reageret på den grusomme hændelse.

- Det var en frygtelig ulykke og jeg er meget ked af det, der skete, siger kong Carl Gustaf til Expressen.

Han udtrykker samtidig et stort håb om, at den unge mand ikke får varige mén efter ulykken.

Har sendt blomster

Den uheldige garder blev hastet med ambulance til hospitalet, hvor hans skader i første omgang blev vurderet som livstruende.

Efter en operation blev hans tilstand beskrevet som stabil.

Expressen skriver også, at kongeparret mandag valgte at sende blomster til den sårede soldat. 

Kong CArl Gustaf og dronning Silvia
Powered by Labrador CMS