Charlene blev væk

Fyrstindens fravær ved særlig fejring vækker stor undren

Offentliggjort

Fredag aften blev der i Monaco afholdt en helt særlig begivenhed, nemlig et bal til ære for fyrst Alberts afdøde far, fyrst Rainier, i anledning af, at han i år kunne være fyldt 100 år.

Med til begivenheden var selvfølgelig fyrst Albert, som da også blev set på dansegulvet.

Glimrede ved sit fravær

Men ikke med sin hustru, fyrstinde Charlene. For hun glimrede ved sit fravær, skriver tyske Bild.

Og det vækker undren.

- Fyrst Ranier deltog ofte selv i begivenheder som denne sammen med sin hustru, Grace Kelly. Og en så vigtig hyldest bør selvfølgelig altid have deltagelse af den nærmeste familie, skriver mediet.

Ledsaget af  Stéphanie  

I stedet for Charlene var fyrst Albert ifølge Bild ledsaget af sin søster prinsesse Stéphanie samt to af hendes børn, Camille Gottlieb og Louis Ducruet.

Det fremgår ikke, hvorfor Charlene havde valgt ikke at deltage.

Fyrstinde Charlene glimrede ved sit fravær, da der fredag blev afviklet et bal til ære for hendes svigerfar, fyrst Rainier, i anledning af, at han i år kunne være blevet 100 år.
Powered by Labrador CMS