Charles får klækkelig lønforhøjelse

Kritikere kalder årets kongelige apanage, 'The Sovereign Grant', for skandaløs

Offentliggjort

Den britiske kongefamilie vil i april modtage en rekordstor skatteyderbetalt årsapanage.  

"The Sovereign Grant", som udbetalingen kaldes på de kanter, stiger med 45 millioner britiske pund til 132 millioner pund, som svarer til lige i underkanten af svimlende 1,2 milliarder danske kroner.

Det skriver flere britiske medier. 

Det er skandaløst

Den markante stigning, som er på godt 400 millioner kroner, bliver af kritikere kaldt for skandaløs i en tid, hvor regeringen kæmper med at få pengene til at slå til, skriver Town and Country

Det er tidligere blevet meldt ud, at den enorme stigning i udbetalingen til kongehuset skal ses i lyset af den igangværende renovering af Buckingham Palace, der blev sat i gang af nu afdøde dronning Elizabeth, og som når den er helt færdig, menes at have kostet 369 millioner pund - eller i omegnen af 3,3 milliarder kroner.

Kong Charles

Betragtelige egne indtægter

Det hører også med, at den britiske kongefamilie, i særdelshed kong Charles og prins William, har ganske betragtelige indtægter ud over den skatteyderbetalte.

Blandt andet fra udlejning af ejendomme til det britiske sundhedsvæsen samt velgørenhedsorganisationer i hertugdømmerne Lancaster og Cornwall, skriver Town and Country.  

Powered by Labrador CMS