Charles hader det
Der er noget, man aldrig må give den britiske konge i julegave
Julegavetraditionerne i den britiske kongefamilie ligner til forveksling dem, man oplever hos ganske almindelige familier.
Det afslører kong Charles' tidligere butler, Grant Harrold, i et interview med Mirror.
Kongen bliver flov
Han fortæller også, at kongen selv er ganske beskeden, når det handler om at modtage gaver.
- Kongen hader at blive givet noget ekstravagant og dyrt. Han bliver flov, hvis nogen bruger en formue på ham, siger Grant Harrold.
Grant Harrold røber også, at det ikke er de fornemme mærkevarebutikker, der nyder godt af de kongeliges julegaveindkøb.
Shopper gerne gode tilbud
- De går i nøjagtig de samme butikker som de fleste af vi andre, forklarer han, og nævner også, at prinsesse Kate ofte er sent på den med sine julegaveindkøb og i øvrigt gerne shopper gode tilbud.
Dronning Camilla er derimod ifølge den tidligere butler som regel i rigtig god tid med sine indkøb.
Købte ind på marked i Nairobi
I den forbindelse nævner han, at dronningen, da hun og Charles sidste år var i Kenya i oktober og starten af november, benyttede lejligheden til at julegaveshoppe på et marked i Nairobi.
- Hun købte blandt andet tæpper, smykker og en helt særlig cashewsmør med hjem, fortæller Grant Harrold.
Han får også lige med, at Kate og William fortsat hvert år opfordrer deres tre børn til at sende deres ønskesedler afsted til julemanden i Finland.
LÆS OGSÅ: