Charles i modvind: Ikke min konge
Den engelske konge mødt med buhråb
Kong Charles var torsdag på besøg i den nordengelske by Middlesbrough, og det var ikke lutter begejstring, han blev mødt med.
Besøget havde nemlig fået en stor gruppe antiroyalister til at gå på gaden for at give deres utilfredshed til kende.
Talte et tydeligt sprog
Udstyret med skilte, der talte et tydeligt sprog.
"Ikke min konge," og "Ned med kronen," stod der på dem.
Det afholdt dog ikke kongen fra at gennemføre en planlagt spadseretur i byen, hvor han, trods protesterne, storsmilende hilste på royale fans, og dem var der langt flest af, der havde taget opstilling for at få et glimt af kongen.
![Charles ses her hilse på royale fans alt imens modstandere af monarkiet demonstrerer i baggrunden.](https://image.kendte.dk/2084183.webp?imageId=2084183&width=960&height=548&format=jpg)
Havde lykønskning med i lommen
Under besøget holdt Charles i øvrigt en royal tradition i hævd, nemlig at lykønske britiske borgere, der fylder 100 år.
Det sker normalt ved at sende fødselaren et brev, men denne torsdag havde kongen taget en lykønskning med i lommen, fordi han, når han nu alligevel var i Middlesbrough, lige så godt selv kunne aflevere den til en af byens borgere, der netop har rundet den sjældne milepæl.
![Charles overrækker en lykønskning til 100-års fødselar Rona Grafton under besøget i Middlesborough](https://image.kendte.dk/2084212.webp?imageId=2084212&width=960&height=548&format=jpg)
LÆS OGSÅ: