Charles skabte vild begejstring
Kongen tog sig tid til ventende fans. Og han ser nu meget bedre ud
Det britiske kongepar befinder sig i øjeblikket på Charles' landsted Sandringham House, der er beliggende i Norfolk-regionen på halvøen East Anglia i det østlige England.
Søndag deltog de som altid, når de er der, i den lokale gudstjeneste og efterfølgende skabte kongen, der som bekendt i øjeblikket gennemgår et kræftforløb, ifølge BBC News stor begejstring.
Skabte stor begejstring
Han valgte nemlig at tilbagelægge turen fra kirken tilbage til Sandringham House til fods, og undervejs benyttede han lejligheden til at hilse på og også tale med nogle af de royal fans, der havde taget opstilling udenfor kirken, for at få et glimt af og ønske ham god bedring.
Blandt disse en kvinde, der havde taget den omtrent 150 kilometer lange tur fra den lille by Pleasley nord for Nottingham til Sandringham, for at få et glimt af kongen.
Ser meget bedre ud nu
- Jeg synes han ser meget bedre ud nu, end han har gjort. Han gik også ganske godt. Jeg synes, han virkede til at være ved godt mod. Han var imødekommende og grinede sammen med os. Jeg beundrer ham så meget, kunne hun begejstret berette til BBC.