Chokerende nyt i kongehusskandale

Mette-Marits søn spottet med sit voldsoffer på vej ind på Skaugum

Offentliggjort

Norsk Se og Hør detonerer i dag lidt af en bombe i forbindelse med voldssigtelsen mod kronprinsesse Mette-Marits søn, 27-årige Marius Borg Høiby.

Nemlig, at mediet ligger inde med fotos, der viser ham sammen med sit voldsoffer i bil på vej ind på og et stykke tid efter igen væk fra herregården Skaugum, hvor kronprinsparret residerer, og hvor Marius Borg Høiby har et afsidesliggende hus stillet til rådighed.

Hvem har hun mødt

Billederne er ifølge norsk Se og Hør taget op til forgangne weekend og således inden politiets officielle afhøringer af parterne i sagen.

Afsløringen rejser selvfølgelig spørgsmålet om den unge kvinde kan have mødt og eventuelt også talt med kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit. 

Ingen kommentarer

Norsk Se og hør skriver dog, at Marius Borg Høibys bolig er så tilpas afskærmet fra hovedbygningen, hvor kronprinsparret bor, at de ikke nødvendigvis behøver at have kendt til hendes visit.   

Tidligere er det kommet frem, at Mette-Marit har været i kontakt med den voldsramte kvinde.

Det norske kongehus har ikke ønsket at kommenterer på hverken den ene eller den anden hændelse. 

Marius Borg Høiby (i midten) ses her sammen med den øvrige kronprinsfamilie samt kong Harald og dronning Sonja.
Powered by Labrador CMS