Danskerne fælder dom over Frederik
Det er nu knapt et år siden, dronningen Margrethe abdicerede fra tronen
Den 14. januar er det et år siden, Frederik tog over efter dronning Margrethe og blev Danmarks konge.
Nu afslører en ny undersøgelse Megafon har lavet for TV 2 i anledning af programmet ’De kongelige øjeblikke’, som kanalen sender i aften klokken 20.30, hvordan vi danskere har det med vores nye konge.
Har overhalet mor
Af undersøgelsen, der er lavet fra den 6. til den 9. december, fremgår det, at 49 procent af de adspurgte mener, kong Frederik er den bedste repræsentant for Kongehuset.
Dermed har han faktisk overhalet sin mor i popularitet.
Bakker op om monarkiet
Ved en lignende måling lavet den 8. januar og således en uges tid efter, dronningen havde afsløret, hun ville abdicere abdicere, svarede 38 procent, at hun var den bedste repræsentant.
Undersøgelsen viser også, at 76 procent af vi danskere bakker op om monarkiet.