De kom (næsten) alene

Frederik og Mary kiggede på, da der i dag var vagtskifte på Gråsten Slot

Offentliggjort

Frederik og Mary har i dag oplevet første vagtskifte på Gråsten Slot som Danmarks kongepar.

Og de stillede op til begivenheden helt alene.

Eller næsten alene. Den ene af familiens Border Collier synes nemlig, den ville se med sammen med 'mor og far'.

Det fremgår af billeder fra den lille begivenhed.

Helt specielt om fredagen

Kongeparret ankom til Gråsten tirsdag, men ventede altså til i dag med at overvære det traditionelle vagtskifte.

Med god grund, for netop om fredagen er vagtskiftet specielt, oplyser Kongehuset på sin hjemmeside.

Frederik og Mary træder ud på slotspladsen i forbindelse med dagens vagtskifte.

"I forbindelse med Kongeparrets sommerophold på Graasten Slot vil Den Kongelige Livgarde hver dag marchere gennem Gråsten by til slottet ledsaget af to tambourer fra Tambourkorpset fra Den Kongelige Livgarde. Om fredagen gennemføres vagtskiftet med deltagelse af Den Kongelige Livgardes Musikkorps og/eller Tambourkorpset, og vagtskiftet foregår i slotsgården, står der blandt andet alt læse.

Josephine og Vincent er med

De 13-årige tvillinger, prinsesse Josephine og prins Vincent, er i øvrigt med deres forældre i Gråsten, men viste sig ikke på slotspladsen i forbindelse med vagtskiftet.

Se flere billeder fra dagens begivenhed her under. 

Rigtig mange var mødt op på slotspladsen for at se vagtskiftet - og for at få et glimt af kongeparret
Vagtskifte i slotsgården på Gråsten Slot i dag fredag.
Pludselig dukkede også en af kongefamiliens Border Collier op ved vagtskiftet
'Mor' havde det tydeligvis helt fint med, at hunden ville være med.

 

 

Powered by Labrador CMS