Deler billede af højgravid kronprinsesse

Kongelig familieforøgelse er lige op over

Offentliggjort

At dømme ud fra et foto af kronprinsesse Rajwa og sig selv Jordans kronprins Hussein har delt i et opslag på Instagram, kan parret meget snart byde velkommen til deres første barn.

I hvert fald strutter kronprinsessens mave ganske betragtelig.

Billedet er taget den 9. juni i forbindelse markeringen af jordanske kong Abduillahs 25-års regentjubilæum. 

Frederik og Mary var der

Kronprinsparret blev gift ved et stort og glamourøst bryllup den 1. juni sidste år med blandt andet Frederik og Mary blandt gæsterne.

Og i april i år meddelte det jordanske kongehuset så at kronprinsparret venter barn denne sommer.

Den præcise termin blev dog ikke nævnt. 

Bedsteforældre for første gang

Når den lille ny kommer, er det første gang, det jordanske kongepar bliver bedsteforældre.

Ud over 30-årige kronprins Hussein har de også børnene prinsesse Iman, prinsesse Salma og prins Hashem på helholdsvis 27, 23 og 19 år.

Se kronprinsens skønne Instagram-opslag her under.

  

Det jordanske kongepar samt kronprins Hussein og kronprinsesse Rajwa ses her under fejringen af kongens 25-års regentjubilæum den 9. juni.
Powered by Labrador CMS