Den ultimativt moderne prinsesse
Også i udlandet bliver der lagt mærke til Isabella
"Prinsesse Isabella er den ultimativt moderne prinsesse."
Sådan lyder overskriften til en artikel i britiske Hello Magazine, der handler om et foto af Isabella, det danske kongehus har delt på Instagram.
Helt præcist i et opslag, hvor Isabella retter en tak til at de mange, der har været med til at fejre hendes 18-års fødselsdag.
I fuld galla og telefon i hænderne
På billedet ser man en storsmilende Isabella - klædt på i fuld galla med både tiara på hovedet og Elefantordenen i bånd over højre hofte - bryde al kongelig etikette.
Hun har sin mobiltelefon i hænderne, som unge jo ofte har.
Og tydeligvis med accept fra sin mor.
Det er nemlig dronning Mary, der har taget billedet, fremgår det af opslaget.
Er vilde med billedet
Hello Magazine bider også mærke i, at mange af kongehuset følgere er vilde med billedet.
- Fedt med mødet mellem gallakjolen, traditionen og så det moderne liv, er der for eksempel en, der skriver.
- Super flot foto med masser af udstråling og glimt i øjnene. Tillykke med dagen. Smukt-incl. nutids normal m. tlf., skriver en anden.

Kun en mor kan
Og så er der også lidt ros til Mary.
- Kun en mor kan få et så smukt billede af sin 18 årige datter, lyder det nemlig fra en tredje.
Se det herlige opslag her under.
LÆS OGSÅ: