Denne juletradition bekymrer dronningen

Måtte bede sine gæster om at passe på håret

Offentliggjort

Som traditionen byder, var dronning Camilla onsdag vært ved en årligt tilbagevendende julefrokost i London for de frivillige i 'Den Kongelige Frivilligtjeneste' - 'RVC' - som hun selv er protektor for.

Her forestod dronningen ifølge Royal Central blandt andet forberedelsen til serveringen af en omtrent 10 kilo tung traditionel engelsk julebudding - og erkendte i den forbindelse, at det er noget hun altid frygter. 

En betragtelig mængde brændevin

For den skal nemlig flamberes i en betragtelig mængde brændevin, inden den lander på tallerkenerne. 

- Pas på håret, lød hendes opfordring til de tilstedeværende, da hun hældte alkoholen på lækkerierne - og efterfølgende overlod ansvaret for at 'tænde op' til RVS's administrerende direktør, Catherine Johnstone. 

Dronning Camilla ses her overhælde den omtrent 10 kilo tunge traditionelle engelske julebudding med en betragtelig mængde brændevin.

Rettede en kæmpe tak 

Under festligheden holdt Camilla også en tale til sine gæster.

- Tak for alt, hvad I gør for samfundet. Som jeg altid siger, ville dette land kollapse uden jer. Jeg er evigt taknemmelig, sagde hun blandt andet. 

  

Powered by Labrador CMS