Der er hårdt brug for kronprinsessen

Leonor vil nu løbende få større og større ansvar

Offentliggjort

Hidtil er der blevet passet godt på den spanske tronarving, prinsesse Leonor. 

Men meget tyder på, at prinsessen, der fyldte 18 år den 31. oktober, fremadrettet og indenfor overskuelig fremtid kommer til at udføre flere og flere officielle pligter for kongehuset.

Også på egen hånd.

Bydende nødvendigt

Det skriver Lecturas, som gør det klart, at det er bydende nødvendigt, at Leonor snart træder til.

For den spanske kongefamilie er meget lille, og det er stort set kun kong Felipe og dronning Letizia, ind imellem hjulpet at kongens mor, dronning Sofia, der varetager familiens forpligtelser.

Ekstra udfordret

Lige nu er de oven i købet ekstra udfordret af, at 85-årige dronning Sofia har været indlagt og fortsat vil være sygemeldt i et stykke tid.

Og af, at hun jo heller ikke bliver yngre.

18-årige prinsesse Leonor ses her med den spanske premierminister, Pedro Sánchez, pås in 18 års fødselsdag den 31. oktober sidste år.

Militær uddannelse

Prinsesse Leonor, der hidtil kun har bidraget i yderst begrænset omfang, kan således se frem til oftere og oftere at skulle trække i det royale arbejdstøj, skriver Lecturas.

Sideløbende skal hun så også gennemføre en tre år lang militær uddannelse, hun tog hul på sidste år.

Powered by Labrador CMS