Det er snart slut
Vinterferien lakker mod enden. Også for den kongelige familie
Kronprins Christian har siden den 7. februar haft 'to kastetter på'.
En han har fået udleveret på Antvorskov Kaserne i Slagelse i forbindelse med, at han nu er startet på at aftjene sin værnepligt, og en anden fordi han samtidig vikarierer for sin far og er fungerende regent i Danmark.
Tilbage på mandag
Kongeparret og kronprinsens tre søskende er nemlig på vinterferie udenfor landets grænser.
Regent-kasketten kan Christian dog snart lægge fra sig igen.
Af kongehusets kalender fremgår det, at kongen er tilbage på job mandag, hvor han afholder offentlig audiens på Christiansborg Slot.
Tredje gang i år
Det er i øvrigt tredje gang i år, kongen slapper af i privat regi udenfor Danmarks grænser, afslører kongehusets officielle kalender.
Her kan man se, at kronprinsen var også indsat som regent den 10. og 11. januar og blot en uge senere, fra den 17. til den 19. januar, var det så dronning Margrethe, der vikarierede for sin søn.
LÆS OGSÅ: