Tilbage i februar og således bare kort tid efter tronskiftet den 14. januar, offentliggjorde Kongehuset revidererede retningslister for modtagelse af gaver.
Blandt andet, at Kongehuset og dets medlemmer som udgangspunkt udelukkende modtager gaver i forbindelse med officielle arrangementer, rejser eller besøg, samt markeringer af særlige begivenheder som for eksempel fødselsdage og jubilæer.
Løftet ført ud i livet
Annonce
Desuden, at man fremadrettet vil offentliggøre lister over gaver de kongelige modtager.
Første gang i august 2024.
Gælder for første halvår
Det løfte er nu ført ud i livet.
Kongehuset har nemlig i dag offentliggjort den første gaveliste på sin hjemmeside.
Der er tale om gaver, som er modtaget i perioden fra den 7. februar til den 30. juni.
Kongehuset oplyser samtidig, at gaver givet i andet halvår 2024 vil blive offentliggjort i forbindelse med Kongehusets årsrapport for 2024.
Se hele gavelisten her under.
Kongehusets gaveliste for første halvår 2024
Modtager: Kongefamilien - seks højskolesangbøger med indgraveret navn. Giver: Folkehøjskolernes forening.
Modtager: Kongeparret - to salmebøger med indgraveret navn. Giver: Det Kgl. Vajsenhus.
Modtager: Kongeparret - et gallafoto, et glasfad, tre bøger samt et tørklæde. Givet i anledning af statsbesøg i Norge. Giver: D.M. Kong Harald 5. og Dronning Sonja af Norge.
Modtager: Kongeparret - et gallafoto, to blå vaser, to tørklæder, et sæt ørenringe samt en taske. Givet i anledning af statsbesøg i Sverige. Giver: D.M. Kong Carl XVI Gustaf og Dronning Silvia af Sverige.
Modtager: Kongeparret - hundepisk og ørenringe. Givet i anledning af officielt besøg i Grønland. Giver: Byen Qaanaaq.
Modtager: Kongeparret - skål i stentøj. Givet i anledning af officielt besøg i Grønland. Giver: Kommune Qeqertalik.
Modtager: Kongeparret - regnjakke og fleecetrøje. Givet i anledning af officielt besøg i Grønland. Giver: Pituffik Space Base.
Modtager: Kongeparret - slips af indisk silke, to lysestager og et sjal. Givet i anledning af afskedsaudiens. Giver: Indiens ambassadør til Danmark.
Modtager: H.M. Kongen - Christian X's glas. Givet i anledning af H.M. Kongens fødselsdag. Giver: Den Danske Frimurerorden.
Modtager: H.M. Kongen - to franske hatte med påtrykt navn og et tørklæde. Giver: Borgmesteren i byen Laàs, Frankrig.
Modtager: H.M. Kongen - to flasker traditionel kinesisk spiritus med hilsen fra Kinas præsident. Givet i anledning af H.M. Kongens fødselsdag. Giver: Den kinesiske ambassade i Danmark.
Modtager: H.M. Dronningen -Uunika krukke i stentøjsler med låg af egetræ. Givet i anledning af officielt besøg. Giver: Sct. Maria Hospice i Vejle.
Modtager: H.K.H. Kronprinsen - syv bøger om Danmark under besættelsen. Gave fra borger.
Modtager: H.M. Dronning Margrethe - mini buste. Gave fra borger
Modtager: H.K.H. Prinsesse Benedikte - Pashminatørklæde. Givet i anledning af H.K.H. Prinsesse Benediktes 80-års fødselsdag. Giver: Ballettens Venner.
Modtager: H.K.H. Prinsesse Benedikte - Pashminatørklæde samt uldplaid. Givet i anledning af H.K.H. Prinsesse Benediktes 80-års fødselsdag. Giver: Elsass Fonden.
Modtager: H.K.H. Prinsesse Benedikte - stofstykke. Givet i anledning af H.K.H. Prinsesse Benediktes 80-års fødselsdag. Giver: Laugenes Opvisning.
Modtager: H.K.H. Prinsesse Benedikte - dele af julestellet ’Stjerne Riflet Jul’. Givet i anledning af H.K.H. Prinsesse Benediktes 80-års fødselsdag. Giver: Regeringen og Folketinget.
Modtager: H.K.H. Prinsesse Benedikte - 5.000 kroner doneres til OB-PS. Givet i anledning af H.K.H. Prinsesse Benediktes 80-års fødselsdag. Giver: Spejderforeninger i Danmark.
Modtager: H.K.H. Prinsesse Benedikte - ørenringe af grønlandsk guld i form af to hestesko. Givet i anledning af H.K.H. Prinsesse Benediktes 80-års fødselsdag. Giver: Protektioner og æresmedlemsklubber inden for hestesport.