Det slut med at køre bil
Kronprinsesse Mette-Marits voldsanklagede søn har mistet kørekortet
Marius Borg Høiby, som er søn af den norske kronprinsesse Mette-Marit, har mistet sit kørekort.
Det oplyser Unni Grøndal, som er pressechef i Oslo politidistrikt, til den norske avis Aftenposten ifølge det norske nyhedsbureau NTB.
Bekræftet i register
Pressechefen oplyser, at Marius Borg Høiby for nu ikke har førerret.
NTB skriver ikke, hvorfor eller hvornår kronprinsessens søn har mistet sit kørekort.
Det norske medie NRK bekræfter med et opslag i den norske stats kørekortregister, at Marius Borg Høiby ikke har noget gyldigt kørekort.
Har erkendt vold
Den 27-årige Borg Høiby blev i august sigtet for en voldsepisode mod sin daværende kæreste.
Han har siden erkendt vold mod kvinden og ligeledes erkendt en anden sigtelse om en trussel mod en mand.
Marius Borg Høiby er kronprinsessens ældste søn. Hun fik ham, inden hun mødte den norske kronprins Haakon.