Dømt for attentatforsøg mod kongefamilien

Kastede molotovcocktail mod slottet i Oslo

Offentliggjort

Den 8. juli kastede en kørestolsbundet mand en molotovcocktail mod slottet i Oslo, hvor det norske kongepar bor.

Bomben forårsagede i en kort periode flammer på ydersiden af slotsmuren.

Hurtigt pågrebet af politiet

Manden blev hurtigt pågrebet af politiet og efterfølgende tiltalt for at have fremstillet sprængstof samt for at have forvoldt alvorlig skade.

Nu er han blevet idømt seks måneders fængsel for sin ugerning, skriver norsk Se og Hør.

Overvejer udvisning

Det fremgår også, at manden ifølge en pressemeddelelse fra politiet erkendte sig skyldig i tiltalen, og blandt andet derfor har fået strafnedsættelse. 

Manden er udenlandsk statsborger, og myndighederne overvejer nu ifølge norsk Se og Hør om han skal udvises fra Norge.

Kong Harald og dronning Sonja
Powered by Labrador CMS