Drama på slottet
Kvindelig besøgende forcerede afspærringen og satte sig på tronen
Der udspillede sig fredag noget af et drama på det kongelige slot i Stockholm.
Det skriver Expressen.
Ifølge det svenske medie lykkedes det en kvindelig besøgende at forcere afspærringerne og sætte sig på den såkaldte 'Silvertronen' - eller sølvtronen - der er placeret i Rigssalen.
Politiet rykkede ud
Hændelsen fik vagterne til straks at tilkalde politiet, der hurtigt rykkede ud og tog sig af kvinden.
'Silvertronen' blev lavet til dronning Kristinas kroning i 1650 af en guldsmed i den tyske by Augsburg, og er siden blevet brugt af skiftende monarker ved særlige lejligheder.
Blandt andet i forbindelse med den ceremonielle åbning af Rigsdagen - senest i 1974.

En af de største kulturskatte
Ifølge Margareta Thorgren, der er Kongehusets informationschef, har 'Silvertronen', der regnes blandt det svenske kongehus' store kulturskatte, heldigvis ikke lidt overlast.
- Ved en første inspektion af selve stolen ses ingen skader. Det er vi utrolig taknemmelige for, siger hun til Expressen.

LÆS OGSÅ: