Dronning Camilla skriver historie
Hun er den første ægtefælle, der har uddelt de anerkendende 'Maundy-penge' på vegne af en monark
Dronning Camilla skrev historie, da hun skærtorsdag trådte til for kræftramte kong Charles ved den traditionelle Royal Maundy-gudstjeneste, der foregik i Worcester Cathedral.
Det er nemlig første gang en ægtefælle har udført denne pligt på vegne af monarken, skriver Hello Magazine.
En særlig anerkendelse
Camilla overrakte de såkaldte 'Maundy-penge' til samfundsstøtter, som en anerkendelse af deres indsats.
Blandt disse 72-årige Norman Tomlinson, der bor i Mansfield, hvor han udfører frivilligt arbejde for et lokalt hospice i samarbejde med den katolske kirke.
Blandt andet ved at bringe nadver fra kirken til de indlagte, skriver Hello Magazine.
Århundreder gammel tradition
Royal Maundy-gudstjenesten er en århundreder gammel tradition, hvor monarken personligt belønner en række udvalgte mennesker med en særligt printet sølvmønt, fordi de har gjort noget særligt for deres lokalsamfund.
I år 75 kvinder og 75 mænd - fordi kongen er 75 år gammel.