Dronning Margrethe brugte fars ord

Gennem 50 nytårstaler har dronning Margrethe lagt mere og mere personlighed i sine taler. Men én ting har hun lært af sin far, og det har præget talerne

Dronning Margrethe holdt traditionen tro en tale nytårsaften. Det var hendes 50. nytårstale. De seneste år har over to millioner danskere tændt for fjernsynet klokken 18 nytårsaften for at høre majestætens ord. (Arkivfoto).
Dronning Margrethe holdt traditionen tro en tale nytårsaften. Det var hendes 50. nytårstale. De seneste år har over to millioner danskere tændt for fjernsynet klokken 18 nytårsaften for at høre majestætens ord. (Arkivfoto).
Udgivet Opdateret

Ingenting er overladt til tilfældighederne, når dronning Margrethe forbereder sin traditionsrige nytårstale.

I de første år var der ikke meget kant i talerne. Men med tiden har hun arbejdet bevidst med at lægge mere personlighed i dem.

Det fortæller dronningen i tredje afsnit af TV 2-dokumentaren "Et liv som dronning", som kan ses på TV 2 mandag aften klokken 20 eller på TV 2 Play.

Fars udtryk

Hun har særligt sin fars ord i hovedet, når hun forbereder talen.

- Min far havde en dejligt udtryk. Man skal ikke bare sige: Lirumlarum, katten gør æg.

Og netop det udtryk hjælper hende med ikke at lave en for ordinær tale uden nogen essens, mener hun.

- Det skal ikke være selvfølgeligheder, man disker op med. Jeg hader selvfølgeligheder. Man må kunne sige noget, der bliver lidt markant.

Har noget på hjertet

Når dronningen skal skrive sine nytårstaler, får hun først et udkast fra Statsministeriet. Herefter går hun indholdet igennem "med en tættekam" for at se, om det er i overensstemmelse med, hvad hun vil sige.

Mange danskere ser hvert år med, når dronningen traditionen tro toner frem på tv-skærmene nytårsaftensdag.

Og derfor er det også vigtigt for dronningen, at hun her kommer ud med det, hun har på hjerte, fortæller hun.

Kom med opfordring

I den seneste nytårstale kom dronning Margrethe blandt andet omkring vigtigheden af at sætte ind for at opnå klimaneutralitet. 

Hun takkede også forskere, der har været med til at udvikle en coronavaccine rekordhurtigt.

Nogle taler ender med at præge den offentlige debat.

Blandt andet nytårstalen fra 1984, hvor hun kom med en særlig opsang til danskerne.

Dronningen mente, at den chikane og grove tone, som mange indvandrere i Danmark oplevede, ikke var i orden.

Dumsmarte bemærkninger

- Når vi ser dem stå famlende over for vores livsmønster og vores sprog, så kniber det alt for hurtigt med gæstfriheden, og skuffelsen melder sig på begge sider.

- Så kommer vi med vores danske humor og små dumsmarte bemærkninger, så møder vi dem med kølighed, og så er der ikke langt til chikane og grovere metoder, det kan vi ikke være bekendt, lød det i talen dengang.

Fejring udskudt

Talen medførte stor debat. Også mere end dronningen selv havde forestillet sig, fortæller hun i dokumentaren. I dag ville hun have formuleret sig anderledes, men hun mener fortsat, at ordene var på sin plads dengang.

I år er det 50 år siden, at dronning Margrethe overtog tronen efter sin far kong Frederik 9. 

I den anledning var der arrangeret et 50-års regentjubilæum i januar. Det er dog blevet udskudt på grund af corona.

BLÅ BOG: Dronning Margrethe

* Fulde navn: Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid.

* Født: 16. april 1940 på Amalienborg.

* Forældre og søskende: Ældste datter af kong Frederik IX og dronning Ingrid. Har to yngre søstre – prinsesse Benedikte og eksdronning Anne-Marie.

* Ægteskab: Gift 10. juni 1967 med prins Henrik (som indtil brylluppet hed Henri Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat).
Prins Henrik døde i 2018.

* Børn: Kronprins Frederik (født 1968) og prins Joachim (født 1969). De er gift med hhv. kronprinsesse Mary og prinsesse Marie.

* Børnebørn: Otte børnebørn – fem drenge og tre piger.

* Tronfølger: I 1953 blev tronfølgeloven ændret, så også kvinder – og ikke kun mænd – kunne overtage tronen. Dermed kunne prinsesse Margrethe i 1973 udnævnes som dronning efter sin fars død.

Var tronfølgeloven ikke blevet ændret, ville kong Frederik IX’s bror, prins Knud – og efterfølgende hans søn, Ingolf – være blevet regent.

* Residens: I løbet af året bor dronningen både på Amalienborg, Fredensborg Slot, Marselisborg Slot og Gråsten Slot.

* Uddannelse: Filosofikum samt studier i arkæologi og statskundskab på universiteter i København, Cambridge, Aarhus, Sorbonne og London.

* Tilknytning til Forsvaret: Frivillig tjeneste under Hjemmeværnet 1958-1970. Senere æresoberst i forskellige enheder i den britiske hær.

* Interesser: Tegner, maler, syer og broderer. Har løbende udstillet sine malerier, har lavet kulisser og kostumer til balletforestillinger og har designet og syet tekstiler – herunder bispekåber til danske kirker.

Kilder: Ritzau, Kongehuset.

null
Powered by Labrador CMS