Ekspert: - En katastrofe for monarkiet
Relationerne internt i den norske kongefamilie har lidt alvorlig skade
Det har skabt gigantiske rystelser i hele Norge, at kronprinsesse Mette-Marits 27-årige søn, Marius Borg Høiby, som hun har fra et tidligere forhold, er blevet sigtet for vold mod en ung pige forrige weekend.
Og ifølge kongehusekspert og chefredaktør på Svensk Damtidning, Johan T. Lindwall, kan det meget vel ende med at have skadet relationerne internt i den kongelige familie permanent.
Det skriver Dagbladet.
Det er en katastrofe
- Det må virkelig ikke ske. Uanset om man er kongelig eller ej. Det skader monarkiet, det skader forholdet mellem Harald og Marius, og det skader forholdet mellem Sonja og Marius. Det vil uden tvivl påvirke forholdet til hele familien, siger han til det norske medie.
Johan T. Lindwall gør det også klart, hvor hans sympati ligger.
- Jeg har primært ondt af kong Harald og dronning Sonja - og Mette-Marit. Det er en katastrofe, siger han.
Sigtet for vold og hærværk
Marius Borg Høiby blev anholdt og sigtet i voldssagen tidligt om morgenen søndag den 4. august.
Siden er sigtelsen mod ham blev udvidet til også at omhandle hærværk.