Endte i royale smil og smerte
Såvel Spanien som England havde royal støtte fra lægterne under søndagens EM-finale i Berlin
Det var med royal støtte til såvel England som Spanien, da de to nationer i går søndag tørnede sammen i fodbold EM-finalen i Berlin.
Britiske prins William var på plads sammen med sin ældste søn, 10-årige prins George, og det spanske kongehus var repræsenteret ved selveste kong Felipe og hans yngste datter prinsesse Sofia, der er 17 år gammel.
Side om side i den royale loge
Alle fire side om side i den royale loge på det olympiske stadion. Og det var de to sidstnævnte, der havde mest at smile af.
Kampen endte med en 2-1 sejr til Spanien, som dermed kunne løfte EM-trofæet for fjerde gang.
Prins Georges tur til Berlin med sin far kom i øvrigt i kølvandet af, at hans mor og søster, prinsesse Kate og 9-årige prinsesse Charlotte, tidligere havde overværet herrernes Wimbledon finale.
Kate og Charlotte til Wimbledon
Og prinsesse Kate havde overrakt vindertrofæet til spanske Carlos Alcaras, der vandt finalen overbevisende i tre sæt over veteranen Novak Djokovic.
For prinsesse Sofia var det anden gang på blot et års tid, hun så et spansk fodboldlandshold løfte et stort sejrstrofæ.
Så også på i Australien
Hun var nemlig også på plads på lægterne i Australien sidste sommer, da Spanien vandt kvindernes VM efter en 1-0 finalesejr - over England.
Se flere billeder fra det royale træf på det olympiske stadion i Berlin her under.