Er det et tegn på nye tider i kongehuset

Mandag afslørede kongehuset, at prinsessen skal på julemission sammen med sin mor

Offentliggjort

Den 13. december besøger norske prinsesse Ingrid Alexandra sammen med sin mor, kronprinsesse Mette-Marit, børne- og ungeafdelingen på Drammen sygehus.

Det afslørede kongehuset mandag i pressemeddelelse.

Ifølge norsk Se og Hørs kongehusekspert Caroline Vagle er det glædeligt men også lidt overraskende, at Ingrid Alexandra skal på officiel opgave her op til jul.

En sårbar kongefamilie

For normalt er det kun i forbindelse med den norske nationaldag, Holmenkollsøndagen og på store mærkedage i familien, hun optræder officielt.

- Jeg er spændt på, om det er en ny trend, at vi kommer til at se mere til prinsessen. For det er jo ikke nogen hemmelighed, at kongefamilien er sårbar med tanke på bemandingen, siger hun til Dagbladet

Prinsesse Ingrid Alexandra

Meget hviler på kronprinsen

I den forbindelse nævner Caroline Vagle det faktum, at kongeparret, der begge er blevet 87 år, trapper mere og mere ned, samt at kronprinsesse Mette-Marits lungesygdom sætter nogle begrænsninger for hende.

- Med andre ord er der meget, der hviler på kronprinsen, og jeg har set flere 'efterlyse' Ingrid Alexandra, siger hun.     

    

Powered by Labrador CMS