Får kæmpe skulderklap af Frederik

Lene Ballebys tid i kongehuset er slet ikke forbi

Offentliggjort

Selv om Lene Balleby nu stopper som kommunikationschef i Kongehuset, er hendes tid tæt på de kongelige slet ikke forbi. 

Ifølge BT udnævnte kong Frederik hende nemlig i forbindelse med årsskiftet til kammerdame, der er en nyere hoftitel indført i 1997.

En ulønnet ærestitel

Ligesom kammerherre er kammerdame en ulønnet ærestitel, der tildeles af majestæten.

Med titlen følger en begrænset hoftjeneste ved større arrangementer i kongehuset.

En anerkendelse af indsatsen

- Det er en anerkendelse af, at hun har gjort det godt, så derfor vil man stadig gerne se hende, forklarer kongehusekspert og historiker Sebastian Olden-Jørgensen til BT.

Lene Balleby, der er 67 år, har været ansat som kommunikationschef i Kongehuset i 17 år. 

Hendes job overtages  per 1. februar af tidligere DR-vært Nina Munch-Perrin.    

Lene Balleby ses her ankomme til kongeparrets nytårskur og nytårstaffel i Christian VII's Palæ på Amalienborg Slot den 1. januar.

  

Powered by Labrador CMS