Første ord fra Kate efter operation

I første udmelding efter en maveoperation i januar takker prinsesse Kate for støtte gennem to måneder

Offentliggjort Sidst opdateret

Prinsesse Kates helbred og offentlige pligter

Prinsesse Kate takkede for støtte efter maveoperation og planlægger at genoptage pligter efter påske.

Kate har været hjemme siden januar og overtaget flere pligter i kongehuset sammen med prins William.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Prinsesse Kate takkede søndag for støtten, som hun har modtaget fra den britiske befolkning i den seneste tid i sin første offentlige udmelding, efter at hun i januar gennemgik en maveoperation.

- Tak for alle gode ønsker og jeres støtte i de seneste to måneder, skriver prinsessen af Wales, som er gift med tronarvingen prins William.

Prinsessen udsendte sin tak på det sociale medie X.

Indlagt i januar

Prinsesse Kate blev indlagt i januar efter maveoperationen. 

Hun blev udskrevet efter to uger.

Kensington Palace har ikke oplyst detaljer om prinsessens sygdom ud over at det er blevet fastslået, at det ikke har drejet sig om kræft.

- Tak for alle gode ønsker og jeres støtte i de seneste to måneder, skriver prinsesse Kate på det sociale medie X søndag i sin første offentlige udmelding, efter at hun i januar gennemgik en maveoperation.

- Prinsessen er i bedring, men hun kommer ikke til at genoptage sine offentlige pligter før påske, oplyser Kensington Palace.

William i arbejdstøjet

Prinsessen har siden 29. januar brugt tiden hjemme på Windsor-slottet.

Kate og prins William har overtaget mange af de officielle pligter i det britiske kongehus, efter at prins Harry og hertuginde Meghan tog til USA i 2020 og prins Andrew trådte tilbage fra sine pligter på grund af sit venskab med Jeffrey Epstein.

Prinsesse Kate, der er 42 år, har sammen med tronfølgeren tre børn - prinserne George og Louis og prinsesse Charlotte.

Kræft

Storbritanniens kongelige betragter normalt alt vedrørende deres helbred som et privat anliggende.

Prinsessens svigerfar, kong Charles, har dog gjort en udtagelse, da han har offentliggjort, at han har gennemgået en prostataoperation og er i behandling for kræft.

Kongen har valgt at offentliggøre sin tilstand for at opfordre andre mænd til at få lægetjek.

Siden den 8. september 2022 har Charles været konge af Storbritannien.

Powered by Labrador CMS