Frede og Mary: Ingen kommentarer

Tavse om påstået affære

Offentliggjort Sidst opdateret

Kronprins Frederik er netop nu genstand for stor medieopmærksomhed.

Det spanske magasin, Lecturas, skriver netop i disse dage, hvor det spanske kongepar er på besøg i Danmark, at kronprins Frederik skal have en romance med den mexicanske tidligere model Genoveva Casanova.

Gennem kommunikationsafdelingen har det danske kongehus nu reageret på rygterne.

- Vi udtaler os ikke om rygter og insinuationer, lyder det fra kongehusets kommunikationsafdeling til Ekstra Bladet.

Ingen kommentarer

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary var onsdag sammen med det spanske kongepar, Felipe og Letizia på besøg i Dansk Atkitektur Center.

Kronprins Frederik og Mary havde opbrugt al talelysten under rundbordssamtalen i Dansk Arkitektur Center.

Af programmet fremgår det, at der var tale om en rundbordssamtale.

Og Frederik må virkelig have gået til den under det officielle program og talt sig ud, for han havde ifølge Ekstra Bladet ingen som helst lyst til at udtale sig om den prekære sag fra det spanske magasin.

Både Frederik og Mary hastede forbi den ventende presse og ignorerede helt spørgsmålene om den eventuelle romance.

Derpå satte de sig ind i en ventende bil og kørte væk.

Powered by Labrador CMS