Frederik og Mary får undskyldning fra skolen

Efter det voldsomme medieomtale, vælge Herlufsholm Skole nu at give en undskyldning til kronprinsparret

Offentliggjort Sidst opdateret

Herlufsholm Skole ærgrer sig over, at kronprinsparrets ældste søn, prins Christian, er blevet meldt ud af skolen.

Samtidig beklager skolen det pres, som kronprinsparret har været udsat for i forbindelse med den massive medieomtale af skolen siden maj.

Det siger skolens konstituerede rektor, Martin Arvedlund, i en skriftlig udtalelse til Ritzau.

Martin Arvedlund siger samtidig, at han forstår kronprinsparrets beslutning om at melde prins Christian ud af skolen og ikke lade prinsesse Isabella starte på skolen efter sommerferien.

Kritik efter dokumentar

Beslutningen om kronprinsparrets ældste børn blev meldt ud søndag som følge af den kritik, Herlufsholm har modtaget fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Kritikken kom fra styrelsen efter en TV 2-dokumentar, hvor tidligere elever fortalte om en voldskultur, seksuelle krænkelser og mobning blandt nogle af eleverne.

Ifølge Martin Arvedlund håber skolen nu at få ro til at rette op på de forhold.

På vej med ny bestyrelse

- Vi ønsker ro om skolen, herunder alle vores elever og ansatte, så vi får mulighed for at bruge vores tid og energi på at følge vores mange iværksatte tiltag til dørs og dermed sikre bedre trivsel for eleverne, siger den konstituerede rektor.

Han tilføjer, at han håber snart at kunne offentliggøre en ny bestyrelse samt en ny rektor.

Foruden kronprinsparrets udmeldelse af deres børn er afsløringerne af forholdene på Herlufsholm mundet ud i, at den daværende rektor er blevet afskediget, og at bestyrelsen er trådt af.

Får trivsels-medarbejder

Derudover har skolen bebudet en række tiltag. Blandt andet bliver en ordning, hvor udvalgte ældre elever har et ekstra ansvar for de yngre, afskaffet.

Også ordningen med sovesalene ændres. Dermed kan alle elever fremover sove på eget værelse.

Desuden udvides skolens ledelse med en ekstra medarbejder. Den pågældende vil få til opgave at stå for arbejdet med trivsel på skolen.

Kronprinseparret får nu en undskyldning for det pres, der er blevet lagt på dem.
Kronprinseparret får nu en undskyldning for det pres, der er blevet lagt på dem.

Herlufsholm Kostskoles historie

  • Oprindeligt et benediktinerkloster, der blev stiftet ved et gavebrev af 29. november 1135.
  • I sidste halvdel af 1100-tallet blev kirken og klosteret opført og står stadig i dag på samme sted.
  • Under reformationen i 1536 overtog kong Christian III det katolske bidspegods og således også Skovkloster. Selvom han lod munkene blive, forlod den sidste alligevel stedet i 1559 til fordel for et munkekloster i Sorø.
  • Herluf Trolle og hans hustru Birgitte Gøye overtog Skovkloster ved et mageskifte i 1560, hvorefter det blev navngivet til Herlufsholm.
  • Selve skolen blev grundlagt i 1565, men desværre nåede skolens ene grundlægger, Herluf Trolle, aldrig at se sin drøm realiseret, da han blev dødelig såret under Slaget ved Femern i den store Nordiske Syvårskrig.
  • I dag er Herlufsholm Skole en dags- og kostskole for både piger og drenge og tilbyder 6. klasse til 3.g.
null
Powered by Labrador CMS