Frederik og Mary gav den fuld gas

Kongeparret strålede, da de kastede sig ud i Les Lanciers 

Offentliggjort

I mere end 150 år har selskabsdansen Les Lanciers været en fast tradition ved en række af kongehusets selskaber.

Og da Frederik og Mary fredag var værter ved festen 'Aftenselskab for kunst og kultur' i Riddersalen på Christiansborg Slot, var den da også på programmet efter middagen.

Det fremgår af et herligt video-opslag, kongehuset har delt på Instagram.

Kongeparret førte an

Her ser man også, hvordan de omtrent 300 inviterede gæster, anført af værtsparret, kaster sig ud i disciplinen efter middagen. 

Frederik og Marys ses her under Les Lanciers selskabsdansen fredag aften i Riddersalen på Christiansborg Slot

Dansen har rødder tilbage i 1800-tallet og blev særligt populær i København i 1860’erne. I denne periode var det balletdanser og balletmester ved Det Kongelige Teater August Bournonville, der var med til at udbrede Les Lanciers ved at undervise i dansen, skriver kongehuset.

Se det herlige video-opslag her under.

  

Powered by Labrador CMS