Frederik og Mary havde pungen fremme
Såvel Frederik og Mary som dronning Margrethe var i det gavmilde hjørne
Danskerne bidrog med mere end 86 millioner kroner til børn i nød, da 'Danmarks Indsamlingen', lørdag løb af stablen for rullende DR-kameraer.
Og blandt de glade givere var både kong Frederik og dronning Mary samt dronning Margrethe, der via deres fonde bidrog med til sammen 1.750.000 kroner.
Det afslører Kongehuset på sin hjemmeside.
Et ekstraordinært stort beløb
Sidste år lød den samlede donation fra de kongelige på 800.000 kroner.
Kongehuset nævner da også, at der er tale om et ekstraordinært stort beløb i år.
Almindelig praksis
"Med en del af overskuddet fra tronskiftemønten i 2024 støtter Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond i år ekstraordinært Danmarks Indsamling med 1.000.000 kroner.
Det er almindelig praksis, at en andel af overskuddet fra erindringsmønter fordeles til Kongehusets fonde med henblik på almennyttige formål.
Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond har i år valgt at støtte indsamlingen med 750.000 kroner,.” fremgår det af hjemmesiden.
LÆS OGSÅ: