Frederik og Mary hoppede på metroen
Det danske kongepar tog T-banen for at gå tur i Østmarka Nasjonalpark blot 19 minutter fra Oslo
Normalvis bliver kong Frederik og dronning Mary transporteret i private biler, fly, skibe og andre transportmidler.
Men onsdag hoppede det danske kongepar på den norske metro, T-banen, for at komme ud til Norges første urbane nationalpark, Østmarka Nasjonalpark.
Sammen med det norske kronprinspar, kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit, kørte de 19 minutter i metroen, før de endte ved deres endestation.
Står i fantastisk norsk natur
Turen onsdag til nationalparken gav kongeparret muligheden for med egne øjne at se, hvordan man kan værne om natur og biodiversitet, samtidig med at man skaber friluftsliv, som storbyens borgere kan besøge.
Hvilket netop er nationalparkens formål.
- Vi står i fantastisk norsk natur, der viser sig fra sin smukkeste side. Folk, der pibler ud i naturen, lød det fra kong Frederik, efter ham og dronning Mary havde gået en tur i parken med det norske kronprinspar.
Mødt af unge nordmænd
De to par blev blandt andet mødt af unge nordmænd, der bruger naturen.
- Det er interessant og vigtigt, at den norske og danske ungdom er klar over, at der er udfordringer, men får det bedre, når de er ude i det fri, sagde han efter en snak med de unge "naturtalenter".
Er en smule usædvanlig
Vandreturen i nationalparken var i forbindelse med det danske kongepars andet officielle statsbesøg, der denne gang er gået til Norge.
Nationalparken er en smule usædvanlig, da den på trods af sin store størrelse ligger tæt på hjertet af den norske hovedstad, Oslo.
Om vinteren er det muligt for besøgende at stå på ski i området, og parkens vandre- og cykelruter tiltrækker borgerne om sommeren.
Se flere billeder far dagen her under.
LÆS OGSÅ:
-
Fælder dom over Frederik
Han har bestået, men bliver næppe bedre end sin mor
-
Piller Margrethe ned
I forlængelse af tronskiftet har kongehuset offentliggjort nye portrætter af Frederik og Mary
-
Afslører: Den går til Frederik
Kongen modtog tirsdag en helt særlig gave, nøjagtig som hans mor gjorde det for mange år siden