Frederik og Mary kommer

Kongeparret har netop meldt deres ankomst til åbningsceremonien ved OL i Paris 

Offentliggjort Sidst opdateret

Når den Olympiske Flamme tændes på fredag i Paris og den 33. udgave af de Olympisk Lege således åbner, vil det være med kong Frederik og dronning Mary blandt tilskuerne.

Det afslører Kongehuset i en pressemeddelelse. 

Bakker op om danske atleter

Her fremgår det desuden, at kongeparret forinden vil deltage i en reception i Palais de l’Elysées, hvor den franske præsident Emmanuel Macron er vært.

Kongehuset oplyser også, at Frederik og Mary under OL være til stede ved udvalgte konkurrencer og bakke op om de danske atleter. 

Kommer i kalenderen

Nærmere oplysninger offentliggøres løbende i Kongehusets kalender.

Der er ikke nævnt noget om, hvor længe det danske kongepar bliver i Paris - eller hvem, der træder til som rigsforstander, mens kongeparret er bortrejst.

Det bliver med Frederik og Mary blandt tilskuerne, når den Olympiske Flamme bliver tændt på fredag i Paris.



Powered by Labrador CMS