Frederik stod klar i fuld ornat
Kongen havde onsdag ganske særlige gæster på slottet
Kong Frederik tog onsdag mod en række særlige gæster i Christian VII's Palæ på Amalienborg.
Her bød han nemlig nye ambassadører fra Cypern, Brasilien, Storbritannien, Iran og Kenya velkommen til Danmark ved en såkaldt tiltrædelsesaudiens, hvor den nye ambassadør overrækker sine akkreditiver til kongen.
Først herefter kan ambassadøren udføre sine pligter i Danmark.
Meget højtideligt
Der er tale om en meget højtidelig begivenhed.
Det fremgår da også af et opslag, kongehuset har delt i et opslag på Instagram.
Her kan man via en lille serie billeder se, at kongen tog imod klædt i gallauniform, og at de nye ambassadører ankom til slottet aldeles standsmæssigt.
Ankom standsmæssigt
De blev kørt fra Kastellet i karet fra Den Kongelige Stald-Etat og herfra eskorteret af Gardehusarregimentets Hesteskorte til Amalienborg, hvor den Den Kongelige Livgarde var trådt til gevær.
Se Kongehusets opslag her under.