Går amok på publikum
Sarah Ferguson mistede fatningen ved et velgørenhedsarrangement
Sarah Ferguson mistede fatningen og skældte publikum under en velgørenhedsgalla på filmfestivalen i Cannes.
Det skriver Daily Mail.
Under arrangementet, hvor et portræt af dronning Elizabeth blev solgt for over fem millioner kroner til HIV- og AIDS-forskning, følte Sarah, at gæsterne ikke viste den nødvendige opmærksomhed.
Fantastisk arbejde
- Stille, råbte hun i mikrofonen og fortsatte:
- Den utrolige person Simon de Pury har gjort et fantastisk stykke arbejde i aften. Dette er enestående, og alt, hvad jeg vil sige til alle i dette rum, er: STOP! HOLD OP! HOLD OP! sagde en tydeligt irriteret Sarah.
Hun benyttede lejligheden til at takke den pågældende kunstner for at have skænket portrættet af den afdøde dronning til velgørenhed, og glædede sig over portrættet af sin tidligere svigermor.
Sarah Ferguson udtrykte samtidig frustration over publikums ligegyldighed overfor klimaændringer.