Gør klar til tronskifte

Storhertug Henri af Luxembourg har nu reelt overdraget taktstokken til sin søn  

Offentliggjort

Det skabte chokbølger i Luxembourg da storhertug Henri i juni måned afslørede, at han planlægger at abdicere og således overlade magten til sin søn, prins Guillaume.

Tirsdag tog storhertugen så et stort skridt videre i sine bestræbelser på at realisere tronskiftet. 

Det skriver Hello Magazine.

Lieutenant-Representative

Her udnævnte han nemlig prins Guillaume til 'Lieutenant-Representative' og overdrog ham dermed reelt sine egne beføjelser.

Nøjagtig som han oplevede sin egen sin far, storhertug Jean, gjorde det overfor ham selv tilbage i 1998.

- Jeg ønsker at give prins Guillaume meget mere ansvar, for jeg kan mærke, at jeg er nødt til at sætte farten ned, lød det blandt andet fra storhertugen ved ceremonien, der fandt sted på paladset i Luxembourg. 

Storhertug Henri og storhertuginde Maria Teresa, til venstre i billedet, ses her sammen med prins Guillaume og hans hustru, prinsesse Stephanie, ved ceremonien på Paladset i Luxembourg tirsdag.

Endnu ingen officiel dato

Det fremgår ikke, hvornår storhertug Henri officielt træder tilbage.

Iagttagere gætter dog på, at det bliver i 2025, hvor han kan fejre 70-års fødselsdag den 16. april og 25-års jubilæum som nationens overhoved den 7. oktober     

 

 

Powered by Labrador CMS