Grev Nikolai hylder farfars gode stil
Den snart 25-årige greve er landet i toppen på listen over Danmarks bedst klædte mænd
Grev Nikolai, der som bekendt ernærer sig som model, har fået plads på Euromans prestigefyldte liste over Danmarks bedst klædte mænd.
I den anledning har han givet et interview til månedsmagasinet.
Og her hylder han blandt andet sin farfars gode stil.
Helt James Bond-agtig
- Når jeg ser billeder af min farfar, tænker jeg: ’Hold da op, et ikon.’ Jeg har kun kendt ham i hans senere år, men på billeder af ham som ung er han jo helt James Bond-esque, siger han blandt andet.
I interviewet fortæller grev Nikolai også, at han altid selv gerne vil se præsentabel ud, og at han forsøger at klæde sig på til lejligheden.
Skjorten skal være i bukserne
Desuden, at han, selv om han er født i den familien, han er, aldrig har følt sig klædt ud, men klædt på.
Han nævner også, at han godt kan se nogle fællesnævnere i sin egen og prins Joachims stil, men også at hans far aldrig har dikteret, hvordan han skulle gå klædt.
Dog med en enkelt lille udtagelse.
Skjorten skal være i bukserne.