Har endelig fået styr på navneroderi

Først nu har grev Nikolai og grev Felix fået ændret navnet på deres private fond

Offentliggjort

Godt og vel halvandet år tog det, men nu har grev Nikolai og grev Felix omsider fået tilpasset navnet på deres private fond, så det spiller sammen med brødrenes reelle titler.

Det fremgår ifølge Se og Hør af data fra cvr-virksomhedsregistret.

Grever i stedet for prinser

Her kan man se, at fonden helt frem til den 26. juni i år hed 'H.H. Prins Nikolai's og H.H. Prins Felix's Fond'.

Og det på trods af, at de nu i godt halvandet år ikke har har ret til at kalde sig for højheder og  prinser men i stedet 'blot' excellenser og grever. 

Det fremgår også, at fonden nu hedder 'H.E Greve Nikolai og H.E Greve Felix’ Fond'.

Farmors beslutning

Det var Nikolais og Felix's farmor, dronning Margrethe, der for efterhånden et par år siden besluttede at fratage Nikolai og Felix samt deres to yngre halvsøskende titlerne af prinser og prinsesse med virkning fra den 1. januar 2023. 

Som de fleste nok husker til prins Joachims og prinsesse Maries store fortrydelse.

Grev Nikolai og grev Felix ses her sammen med prins Joachim og prinsesse Marie samt deres to yngre halvsøskende, grev Henrik og komtesse Athena.

  

 

Powered by Labrador CMS