Harald inviterer med indenfor til festen
Det norske kongehus deler levende billeder fra hyldest på slottet
Det norske kongepar havde tirsdag inviteret en gruppe helt særlige gæster til fest på slottet i Oslo.
Helt præcis 24 personer, der alle har gjort sig fortjent til at modtage 'Kongens Fortjenstmedalje.
Det afslører det norske kongehus i et opslag på Instagram, som også indeholder en lille video fra dagen.
Tog imod siddende
Her ser man blandt andet, hvordan den 87-årige konge - siddende - byder sine gæster velkommen, og hvordan han under festlighederne holder tale for dem.
- Hver og en af jer, der er her i dag, har valgt at bruge jeres tid og viden til gavn for andre mennesker og for fællesskabet. I er forbilleder og inspiration for andre, siger han blandt andet.
Særlig samfundsgavnlig indsats
Kongens Fortjenstmedalje blev indstiftet af Kong Haakon VII den 1. februar 1908.
Den uddeles som en belønning for indsats af særlig samfundsgavnlig karakter inden for områder som kunst, kultur, videnskab, erhvervsliv samt socialt og humanitært arbejde.
Se de levende billeder fra hyldesten på slottet her under.
.