Her er William og Kates julehilsen

Det fremtidige kongepar har i år valgt et gribende foto med en særlig historie

Offentliggjort

Torsdag afslørede prins William og prinsesse Kate deres personlige julekort anno 2024.

Og det indeholder et foto af parret og deres tre børn, 11-årige prins George, 9-årige prinsesse Charlotte samt 6-årige prins Louis, der gemmer på en helt særlig historie.

Det skriver blandt andet Sky News

Fra den særlige video

Det er nemlig taget fra den video, prinsesse Kate offentliggjorde på de sociale medier tilbage i september, hvor hun fortæller, at hun nu endelig er færdig med kemobehandlingen for sin kræftsygdom. 

Billedet viser den lille familie nyde sommeren på deres ejendom Anmer Hall, i Norfolk. 

William og prinsesse Kate samt deres tre børn ses her ved den særlige juelgudstjeneste 'Together At Christmas' den 6. december i Westminster Abbey, som prinsessen Kate var vært ved.

Meldte afbud til Charles

William og Kate skulle i øvrigt samme dag som de offentliggjorde deres julehilsen, have været til kong Charles' store familie-julefrokost, der som noget nyt blev holdt på Buckingham Palace.

Men de valgte at melde afbud.

Er taget til Norfolk

Parret og børnene er nemlig rejst til netop Anmar Hall, hvor de nyder nogle familiedage for sig selv, inden de skal fejre julehøjtiden sammen med kongeparret på Charles' gods Sandringham House. 

Se prinsefamiliens julekort i Instagram-opslaget her under. 

Powered by Labrador CMS