Her kan du rende ind i Nikolai

Greven afslører favoritter i interview med ny samarbejdspartner

Offentliggjort

Grev Nikolai, der har gang i en imponerende modelkarrierer, har netop påtaget sig en ny rolle.

Han er blevet ambassadør for IWC Scaffhausen.

Og i den anledning har han givet et interview til det luksoriøse ur-brand.

Favoritter i hjembyen

Her falder snakken ikke kun på Nikolais fascination af ure, men også på København, som greven kalder sin hjemby.

Han nævner i den forbindelse forskellige steder, han holder specielt af at komme. 

Blandt andet Kongens Have.

- Jeg bor i nærheden, så det er et sted, jeg ofte besøger for at slappe af. Jeg nyder at være i naturen, og det er skønt at gå en tur i haven, som ligger i hjertet af København, fortæller han.

Grev Nikolai er nu færdig med sine studier på Copenhagen Business School.

En af de smukkeste måder

Nikolai fortæller også, at han har et særligt forhold til Københavns kanaler.

- Kanalerne er en anden vidunderlig del af byen. København er omgivet af vand, og kanalerne er en af de smukkeste måder at komme rundt på. Vand er dybt indlejret i Københavns DNA, forklarer han.

Det kommer desuden frem, at han holder af at slentre rundt i Kastellet, at besøge Tivoli og at hænge ud med vennerne på restauranten La Banchine. 

Powered by Labrador CMS