Hjerteekspert: - Sonja er usædvanlig

Den norske dronning fik torsdag indopereret en pacemaker

Offentliggjort

Sidste lørdag kom den chokerende besked om, at Norges 87-årige dronning Sonja var blevet indlagt på hospitalet i Lillehammer efter at være blevet ramt af hjerteflimmer under en skitur.

Torsdag fik hun så indsat en pacemaker, ved et vellykket indgreb på Rigshospitalet i Oslo.

Højst usædvanligt

Og ifølge den norske hjertespecialist Dan Atar er situationen omkring dronning Sonja højst  usædvanlig.

For det er ganske sjældent, man får indopereret en pacemaker på grund af hjerteflimmer, oplyser han til Dagbladet

Omvendt for Sonja

Dan Atar fortæller, at hjerteflimmer i langt de fleste tilfælde viser sig ved pludselig høj puls, og at det er noget, der skal og bør reguleres med medicin.

- Men for dronningen var det lige omvendt. Hendes puls blev alt for lav, og det kan justeres med en pacemaker, forklarer han.

Dronning Sonja

Indkaldes til kontrol

Dan Atar siger også, at dronningen vil blive indkaldt til kontrol og test af pacemakeren om tre måneder og herefter en gang om året. 

Powered by Labrador CMS