Margrethe gør sig klar
Dronningen vil igen holde sin nytårstale til danskerne fra sit arbejdsværelse i Christian IX’s Palæ
Annonce
Dronning Margrethe holdt sin første nytårstale til danskerne i 1972.
Når hun gør det igen på den sidste dag her i 2023 klokken 18, er det således for 52. gang.
Og som så ofte før bliver det fra hendes arbejdsværelse, modtagelsesværelset, i Christian IX's palæ på Amalienborg.
Annonce
Det fremgår af Kongehusets hjemmeside.
Vagten står trådt an
Her kan man også se, at Den Kongelige Livgardes traditionsrige æresbevisning som altid vil finde sted på Amalienborg Slotsplads umiddelbart inden talen.
Samt, at vagten traditionen tro vil træde til gevær og stå trådt an med fane og to tambourer, mens talen holdes.
Kan følges på storskærm
Slotspladsen vil være åben for publikum, og dronningens tale vil kunne følges på en storskærm, DR stiller op til lejligheden.