I aften er der fest på slottet

Frederik og Mary fejrer loyale medarbejdere 

Offentliggjort

I aften er der dækket op til et særligt taffel i Frederik VIII's Palæ på Amalienborg.

Her afholder kongeparret nemlig klokken 19 et taffel i anledning af årsdagens for Holmens Hæderstegns indstiftelse.

Det fremgår af kongehusets officielle kalender.

Margrethe er blandt gæsterne

Her kan man også se, at dronning Margrethe vil være blandt gæsterne.

Holmens Hæderstegn er den ældste af de militære tjenestehæderstegn. 

Dets historie går helt tilbage til den 29. januar 1801, hvor Christian 7. indstiftede det på sin fødselsdag efter indstilling fra Admiralitets- og Kommissariatskollegiet.

Dengang for at 'fastholde gode arbejdere' ved værfterne, som det hed.

Kong Frederik og dronning Mary

Hvert år den 29. januar

Gennem historien er Søværnets Hæderstegn blevet overrakt hvert år den 29. januar.

Oprindeligt var modtagerkredsen Holmens håndværkere, der havde været i tjeneste ved værftet i 25 år. Kredsen er siden blevet udvidet til flere personalegrupper. 

I dag kan de, der har været ansat i Søværnet i 25 år, komme i betragtning til hæderstegnet. 

Det er modtagerens chef, der forestår overrækkelsen.  

 

Powered by Labrador CMS