Kate og William dybt chokeret

Det engelske tronfølgerpar ramt helt ind i sjælen

Offentliggjort

Det har skabt chokbølger overalt på kloden, at en blot 17-årige ung mand i en blodrus mandag gik amok med en kniv på en danseskole for 6 til 11-årige i den engelske by Southport.

Også i det britiske kongehus.

To piger blev dræbt og derudover blev ni andre børn samt to voksne såret.

Seks af børnene og begge de voksne er i kritisk tilstand.

Umuligt at forestille sig

Blandt de, der har reageret på den tragiske hændelse, er prins William og prinsesse Kate.

- Som forældre kan vi slet ikke forestille os, hvad familierne til de dræbte og sårede  i Southport går igennem. 

Vi sender vores kærlighed, tanker og bønner til alle de, der er ramt af dette forfærdelige og afskyelige angreb, skriver de på det sociale medie X. 

Prins William og prinsesse Kate er dybt berørte af den grusomme hændelse, der mandag fandt sted i den engelske by Southport.

Takker beredskabet

I opslaget takker Kate og William desuden det beredskabspersonale, der måtte rykke ud til det grusomme scenarie.  

Også kong Charles og dronning Camilla har udtrykt deres store sorg og dybe medfølelse.

Powered by Labrador CMS