Kate skriver historie
Det er ikke sket siden Mary af Teck gjorde det, inden hun i begyndelsen af 1900-tallet blev briternes dronning
Mens prædikatet 'Kongelig Hofleverandør' er ved at blive udfaset herhjemme, så fungerer det i bedste velgående i Storbritannien.
Og når der næste gang skal optages nye 'medlemmer' i den eksklusive 'klub', bliver der skrevet historie.
Det skriver Daily Mail.
Diana opnåede det aldrig
For de vil nemlig for første gang i langt mere end100 år blive udvalgt af prinsessen af Wales, som i disse år er prinsesse Kate.
End ikke nu afdøde prinsesse Diana fik muligheden, da hun havde titlen.
Hun glæder sig
Og Kate ser frem til begivenheden.
- Hun glæder sig til at anerkende britisk kompetence og industri, siger en kilde tæt på prinsessen til Daily Mail.
For Kates udvalgte vil den prestigefulde titel være gældende i op til fem år.
En kæmpe fordel
Det vides endnu ikke hvornår udvælgelsen finder sted - eller hvem hun vil pege på.
Sikkert er det dog, at titlen, der giver ret til at benytte kongelige våbenskjold i markedsføringen, regnes for en kæmpe fordel.
Både på det britiske marked og internationalt.