Kommer til at score kassen
Instagram-konto, der angiveligt tilhører hertuginde Meghan, buldrer derudaf
For nogle uger siden dukkede der en ny Instagram-profil, 'Meghan', op, som mange antager tilhører den Meghan, der er gift med prins Harry.
Profilen har da også, på trods af, at der endnu ikke er delt noget på den, allerede over 120.000 følgere.
Kan blive en guldgrube
Nu vurderer en ekspert, Eric Schiffer, ifølge Daily Mail, at profilen, hvis den tilhører den 'rigtige' Meghan, kan blive en guldgrube.
Han mener, hun vil kunne tjene en million dollar på hvert sponseret opslag.
Det er godt 6,8 millioner kroner.
Vil eksplodere
Han forklarer, at antallet af følgere vil eksplodere det øjeblik, den bliver aktiv, og vurderer, profilen vil blive blive en af de mest fulgte overhovedet.
- Der er berømtheder som for eksempel medlemmerne af Kardashian-familien, der tjener en million dollar per opslag, og jeg ser ingen grund til, at Meghan ikke kan gøre det samme, siger Eric Schiffer.
Ind til videre er profilen dog gabende tom bortset fra et profilbillede, der viser nogle lyserøde blomster.