Kong Felipe total overrumplet af sine døtre

Helt uventet rejste Leonor og Sofia sig pludseligt for at hylde deres far og mor

Offentliggjort

Spanske kong Felipe kunne i går onsdag fejre, at det nu er 10 år siden, han overtog tronen efter sin far, kong Juan Carlos.

Dagen blev markeret med forskellige arrangementer. 

Blandt andet en officiel frokost på paladset i Madrid.

En artig overraskelse

Her stod kongeparrets to døtre, 18-årige kronprinsesse Leonor og 17-årige prinsesse Sofia, for en artig overraskelse, der ikke var en del af det officielle program, skriver HOLA

De rejste sig nemlig pludselig og holdt en hyldesttale til deres forældre.

- Mor, far, Deres majestæter og ærede gæster, indledte kronprinsessen. 

Kong Felipe var tæt på tårer, da hans to døtre pludselig rejste sig og holdt tale til ære for ham og dronning Letizia.

Tak mor og far

Herefter rettede hun en tak til kongeparret.

- Vi vil gerne bede om, at De slutter Dem til os i en skål for vores mor og far. Siden vi blev født har de lært os om værdien af denne institution, af kronen, dens brugbarhed for vores samfund og dens formål med at tjene alle. Mor og far, tak, sagde hun. 

Og det var en tydelig rørt konge, der tog imod, og som lige måtte blinke et par ekstra gange, inden har rejste sig og takkede sine døtre med kindkys til dem begge, skriver HOLA.  

Kronprinsesse Leonor (th) og prinsesse Sofia taler til deres forældre på paladset i Madrid.
Det spanske kongepar ses her hilse på spanierne fra balkonen på paladset i Madrid.
Powered by Labrador CMS